Faglig læsning, instruerende tekster

 

 

Typisk opbygning af instruerende tekst.

·       Overskrift – Hvad er målet?

·       Materialer – Hvad skal der bruges?

·       Fremgangsmåde – Hvordan gør man?

·       Illustrationer – Billeder, der understøtter teksten.

Instruerende tekst:

Brugsanvisninger, opskrifter og spilleregler er eksempler på instruerende tekster. En forklaring, der kan understøttes af billeder/tegninger til, hvordan man udfører en opgave.

Sproglige kendetegn:

I en instruerende tekst fortæller overskriften, hvad målet med teksten er.

Teksten indeholder flest handleverber, der er skrevet i bydeform.

Læseren omtales som ”man” eller ”du”

Sætningerne bindes sammen af ord, som fortæller hvilken rækkefølge tingene skal gøres i.

Tekstens opbygning:

Overskriften viser hvad målet er

Materialer/ingredienser er en liste over, hvad der skal anvendes for at nå målet. I listen står der også hvor meget der skal bruges og hvordan det ser ud.

Fremgangsmåden: detaljeret beskrivelse af, hvordan man skal gøre noget i en bestemt rækkefølge.

Illustrationer: teksten kan indeholde et billede, en tegning eller en model, der hjælper læseren til at forstå, hvad der skal gøres.

At arbejde med instruerende tekster:

Det er en fordel at have en viden om hvordan instruerende tekster er bygget op, hvis man selv skal skrive en opskrift.

For elever med executive vanskeligheder er det en fordel at opskriften er opbygget som en tegneserie, piktogram.

Det kan give et godt overblik at skille sætningerne ad og sætte teksten op i nummererede punkter, hvis den ikke er opdelt i forvejen.


Undervisningsforløb. Rejsen til Konstantinopel.












 

Så er der lavet beskøjter til turen. Skulle hilse og sige at smagen var rigtig god. :-)
Lavet af vand, gær, salt, rug- og hvedemel. Bagt 15 min på 225 grader og efterfølgende
tørret i ovnen på 125 grader i 2 timer.
Opskriften stammer fra omkring år 1800
www.fyrskibet.dk
Selve undervisningsforløbet findes på www.naturogteknikfaget.dk og er et flerfagligt forløb, gående på dansk, Na/tek, matematik, historie, kristendom og madkundskab.

 

          Faglig læsning af instruerende tekster som bl.a. omhandlede opskrifter .

 Vi fik talt om køkken rutiner/hygiejne, håndtering af råvarer, kendskab til råvarer og elevernes arbejde udmundede i skriftligt at skulle konstruere deres egen opskrift med de råvarer, der var indkøbt.

Selve opskriften, på frugtsalat, blev efterfølgende udført i skolekøkkenet sammen med 28 elever fra 5. klassetrin og blev en stor succes. Eleverne arbejdede i grupper og min rolle ændrede sig undervejs fra at være underviser til at blive observatør og tidsholder. Alle var færdige rettidigt og alle køkkener var skinnende rene efter brug. Frugtsalaten blev efterfølgende nydt  samtidig med, at der blev evalueret på forløbet. Klassen udtrykte enighed og at et sådan forløb skulle gentages og gerne med pandekager!

 

 

 

 
 

 

Hvad betyder Fælles Mål i hjemkundskab?

Fælles mål er fælles for alle, men ikke identiske for alle. Slutmål er undervisningsmål, som gælder for alle, men slutmål skal fortolkes til læringsmål, som mere præcist angiver, hvad eleverne skal vide og kunne, og som gælder den enkelte eller mindre grupper af elever. Mål kan formuleres på forskellige niveauer, og de samme mål kan opnås ved forskellige metoder, ligesom indholdet kan konkretiseres på forskellige måder.
Undervisningsdifferentiering medfører ikke, at alle elever lærer det samme lige godt. Man må begynde med at tage udgangspunkt i elevernes styrkesider, forudsætninger og potentialer og nå så langt som muligt med en progression, der sigter mod, at alle elever i fællesskab lærer det nødvendige – også det, de som udgangspunkt ikke er så gode til. Et eksempel i hjemkundskab: Alle elever skal have et grundlag for at kunne forstå og anvende principper for ressource- og miljøbevidst arbejde i forhold til madvaner, husarbejde og forbrug. Nogle elever kan forstå det konkret og praktisk, mens andre kan se det i mere komplekse og abstrakte sammenhænge.

Hvilke midler og muligheder har jeg som lærer i hjemkundskab?

Der er efterhånden belæg for, at de lærere, som er i stand til at tilpasse deres undervisning, så den passer til forskellige elevers læringsbehov og til de krav, som forskellige mål, emner og metoder stiller til undervisningen, får de bedste læringsresultater. Den gode lærer skal med andre ord være i stand til at anvende et bredt repertoire af undervisningsstrategier og interaktionsformer. Det betyder i hjemkundskab, at der ikke ved hver undervisningsgang er gennemgang af opskrift, madlavning, spisning og oprydning, men at fagets virksomhedsformer/ læringsformer bruges alsidigt og målrettet, og at indholdet præsenteres med forskellige tilgange og grader af kompleksitet. Der benyttes forskellige organisationsformer, så arbejdet med elevernes deltagelse i pararbejde, gruppearbejde, selvstændigt arbejde, medindflydelse og medansvar er noget, der skal gøres til genstand for undervisning.

Hvordan skabes et godt læringsmiljø i hjemkundskab?

En differentieret undervisning forudsætter et godt læringsmiljø. Lærerens evner til at etablere regler for klassens arbejde er væsentlige. De skal formuleres eksplicit ved undervisningens start, hvorefter det gradvist kan overlades til eleverne selv at opstille og overholde reglerne. Positive forventninger, åbenhed, støtte til den enkelte elev, og at eleverne inddrages i strukturering og valg af indhold og arbejdsformer, er med til at skabe et godt læringsmiljø, der kan bidrage til, at alle elever lærer så meget som muligt.

 

smagsskema til franske kartofler

Kartofler skåret i skiver

Lavet i traditionel ovn	Lavet i mikroovn	Kogt i olie	konklusion
Bagt ved 200 grader Lægges på bagepapir i et lag. Drysses med salt	Ca 700 W i 5 min. Lægges på bagepapir i et lag. Drysses med salt	Ca. 180 grader i 5-7 min Koges i et lag Drysses med salt	Her var det den kartoffel, der var kogt i olie. De to andre blev mere flade i smagen og var svære at få sprøde og indbydende.

 

Udvandet skivede kartofler

Traditionel ovn	Lavet i mikroovn	Kogt i olie	konklusion
Bagt ved 200 grader	Ovnen gik i stykker	Ca. 180 grader i 5-7 min Koges i et lag Drysses med salt	Den bedste kartoffel blev den, som var kogt i olie. Mindede mest om den købte franske kartoffel

 

 

Tilberedning:

(4 pers.)

Ingredienser:

• ½ kg kartofler
• bordsalt
• Til friturestegning:
• 1 l olie eller 500 g friturefedt f.eks. 500 g palmin

Fremgangsmåde:

Friturestegning:

Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 1 mm meget tynde og ensartede skiver. Brug eventuelt en mandolin (en flad ramme af træ eller metal med justerbare blade - bruges til snitning og skivning af grønsager. De fleste typer mandolinjern har forskellige fastsiddende blade - glatte til f.eks. chips og kartoffelstave og riflede til pommes gaufrette).
Læg (udvand) kartoffelskiverne i koldt vand, som skiftes jævnligt, til det er helt klart. Hvis ikke melstoffet i kartoflerne er udvasket, bliver kartoffelchipsene ikke ensartede i farven. Afdryp og tør dem i et klæde lige før kogningen for at undgå stænk, når kartoflerne kommes i det rygende varme fedtstof.
Varm olie, palmin (fedt udvundet af palmeolie; anvendes bl.a. til friture) eller ukrydret svinefedt op i en frituregryde eller i en stor gryde til det syder omkring den svovlfri ende af en tændstik (ca. 180°C).
Læg de udvandede, afdryppede og aftørrede kartoffelskiver enkeltvis i det rygende varme fedtstof. Læg ikke mere end et lag kartoffelskiver i ad gangen. Hvis der kommer for mange kartofler i gryden på en gang sænkes temperaturen og kartoflerne bliver fedtede, ikke sprøde. Når de begynder at få lidt farve, vendes de med en hulske ((oldnordisk hol = egentlig noget hult) ske med huller, beregnet til at tage grønsager og lignende op af en gryde med) af rustfrit stål eller et fladt piskeris af metal eller eventuelt en skummeske af rustfrit stål.
Kartoffelskiverne tages op af fedtstoffet med en hulske ((oldnordisk hol = egentlig noget hult) ske med huller, beregnet til at tage grønsager og lignende op af en gryde med) af rustfrit stål eller et fladt piskeris af metal eller eventuelt en skummeske af rustfrit stål, når de er holdt op med at syde og er pænt lysebrune, da alt vandet i dem så er fordampet, og de burde være sprøde. Kartoffelskiverne lægges på fedtsugende papir og drysses med bordsalt.
Fedtet må ophedes forud for hver kogning.
De franske kartofler kan koges nogle få dage før anvendelsen og efter afkøling opbevares i tætlukket plastpose ved stuetemperatur (ca. 20°C), ikke sammen med stærkt lugtende varer og ikke i direkte sollys. Da franske kartofler har et meget lavt vandindhold, bør franske kartofler derfor opbevares i en tætsluttende beholder - ellers bliver de franske kartofler halvbløde. Når de så skal anvendes, kan de lunes i en forvarmet ovn sat på den midterste rille i en høj bradepande foret med brunt papir ved 175°C i ca. 3-5 minutter.

Servering:

Franske kartofler kan serveres kolde som snack til små og store f.eks. hældt op i en serveringsskål eventuelt med chips dip ligeledes ophældt i en serveringsskål eller varme f.eks. som tilbehør til flæskesteg med sprød svær.

Information:

Ordhistorie: franske kartofler; kartofler skåret i tynde skiver og kogt i fedtstof = chips.
Ordhistorie: chips; papirtynde kartoffelskiver der er kogt i olie og saltet = franske kartofler; chip+s; fra engelsk chips pluralis af chip 'skive, flis' (jævnfør chip).
Ordhistorie: kartoffel; en hvidgul rodfrugt med en gulbrun skræl hvis plante har hvide blomster; spises kogt, stegt eller bagt; latinsk navn Solanum tuberosum; k/ar/toff+el; fra tysk Kartoffel; fra ældre tartoffel; fra ældre italiensk tartufolo; fra diminutiv af tartufo 'trøffel'; fra latin rekonstrueret form terrêtûberum egentlig 'jordknold'.
Ordhistorie: palmin; fedt udvundet af palmeolie; anvendes bl.a. til friture; palm+in; vist fra tysk Palmin; afledt af Palme (jævnfør palme).

Tips:

• Til franske kartofler (chips) bruges bedst bagekartofler eller en lignende melet type kartofler.
• Pommes frites og tykke kartoffelskiver bliver bedst, hvis de friteres to gange. Første gang friteres de møre ved lav temperatur, derefter friteres de påny - denne gang i meget varmt fedtstof til de er sprøde og brune. Fine tynde kartoffelstykker som franske kartofler (chips) friteres kun en gang ved stærk varme.
• I stedet for bordsalt kan man anvende en krydderiblanding efter smag, f.eks. en blanding bestående af salt og peber.
• Franske kartofler (chips) kan købes færdige i poser. Man kan også købe varianter, som er krydret med forskellige krydderiblandinger. Serveres kolde, eller f.eks. varmet i ovnens rest-varme, når de bruges som tilbehør til f.eks. ovnstegt flæskesteg.

---

e-numre.
100 farvestoffer
200 konserveringsstoffer
300 antioxidanter
400 emulgatorer,stabilisatorer og fortykningsmiddel
500 syre, base, salt
600 smagsforstærkere
900-927 overfladebehandlingsstoffer
938-949 emballagestoffer
950-968 sødestoffer
999-1202 andre tilsætningsstoffer
1404-1521 modificeret stivelse

 

Vitamin:	Kilder:	Nødvendigt for:	Anbefalet dagsdosis:
A-vitamin (retinol)	Kød, æg og mejeriprodukter. Desuden orange og mørkegrønne grøntsager.	Synet, vækst, immunforsvaret, tør hud, appetit og smag. Desuden for fosterets udvikling af organer.	Mænd og kvinder: 1 milligram.
B1-vitamin (tiamin)	Kornprodukter, bælgfruger og linser. Desuden magert kød og mejeriprodukter.	Omdannelsen af kulhydrater til glukose, som er vigtigt for bl.a. hjernen, hjertet og musklers funktion.	Mænd: 1,4 mg. Kvinder: 1,1 mg. Ved graviditet og amning stiger behovet med 0,5 mg pr dag.
B2-vitamin (riboflavin)	Mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, kød, blad-grønt, bælgfrugter og fisk.	Vækst, hud, negle, hår, læber og tunge samt synet.	Mænd: 1,7 mg. Kvinder: 1,3 mg. Ældre kan nøjes med hhv. 1,5 og 1,2 mg. Gravide: 1,6 mg. Ammende: 1,7 mg pr. dag.
B3-vitamin (Niacin)	Kød, fisk, fjerkræ og fuldkornsprodukter.	Omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater til energi i kroppen.	Mænd: 16 -20 NE, og 1-2 NE mindre som ældre. Kvinder: 15 NE. Gravide: 17 NE. Ammende: 19 NE.
B6-vitamin	Magert kød, grøntsager, fuldkornsprodukter og mælk.	Omdannelse og udnyttelse af protein og fedt samt dannelse af arvemateriale.	Mænd: ca. 1,5 milligram pr. dag. Kvinder: 1,2 milligram pr. dag.
B12-vitamin	Magert kød og fisk samt æg og mejeriprodukter.	Omsætning af fedt og aminosyrer til protein, hvilket er vigtigt ved celledeling. Vedligeholder nerverne.	Mænd og kvinder: 2 mikrogram. Ammende: 2,6 mikrogram.
C-vitamin	Citrusfrugter, bær, tomater, blomkål, kartofler og grønne blad-grøntsager.	Har betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier.	Mænd og kvinder: 75 mg. Gravide: 85 mg. Ammende: 100 mg.
D-vitamin	Æg, fede fisk og fede mælkeprodukter.	Øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. Sikrer balance i immunsystemet.	Mænd og kvinder: 7,5 mikrogram. Ældre, gravide og ammende: 10 mikrogram.
E-vitamin	Fedtstoffer, kornprodukter, æg, ost og mælk.	Beskytter kroppens celler mod nedbrydning. Kan stimulere immunsystemet.	Mænd: 10 mg. Kvinnder: 8 mg. Gravide: 10 mg. Ammende: 11 mg.
K-vitamin	Mørkegrønne grøntsager som avocado, broccoli, kål, spinat og vindruer. Derudover lever, nyre, mejeriprodukter, kornprodukter, kød og frugt.	Blodets størkningsproces samt dannelsen af vigtige proteiner.	Mænd: 0,08 mg. Kvinder: 0,065 mg.
Folsyre	Bælgfrugter, grønne grønsager og lever. Desuden kornprodukter, frugt og mælkeprodukter.	Gavnligt for de røde blodlegemer og for cellernes deling.	Mænd og kvinder: 300 mg. Dog, kvinder ml. 18-30 år: 400 mg. Gravide og ammende: 500 mg.
Pantotensyre	Kød, fuldkornsprodukter, broccoli, ærter og bønner er de bedste kilder. Derudover mælk, æg, lever og bælgfrugter.	Omdannelsen af maden til energi. Gavner desuden nervesystemet og produktionen af hormoner.	Mænd og kvinder: 4-7 milligram.